|
Af Anne-Marie Maigaard
På opfordring får I hermed historien om hvordan man bruger den (måske) sidste sommer søndag i år.
I foråret gik jeg og puslede lidt med tanken om at deltage i Tour de Vestfyn. Sidste år gik det jo fint med de 25 km så hvorfor ikke tage en af de lange ruter i år?
50 km var der ikke meget udfordring i og 125 km var nok alligevel liiige i overkanten, så de 75 km måtte være målet. Den tur har jeg taget før, om end på mere ægteskabelig kvalitetstidsplan.
Træning? Joo, deet.. vi havde da cyklerne med til Frankrig og af og til gik det da såmænd også lige ud og endda ned ad bakke…
Et af succes kriterierne
ville være godt vejr, så der var ingen forhåndstilmelding. Jeg regnede med en del solo kørsel så det ville være på sin plads at få lært at skifte dæk og slange. Der blev i hvert fald skiftet batteri på mp3´eren og lånt dutter til ørerne så jeg ikke skulle få tryk på ørerne. Det er ikke nemt at cykle med hovedtelefoner under cykel hjelmen!
Ugen før Touren meddelte Leo at han ikke ville deltage i år !! Næ, han havde ikke lyst..(hm) til at cykle så langt!! (125 km)
Op poppede det store omsorgsgen: ”du kan da følges med mig hvis du har lyst” tilbød jeg.
Ja, tak sagde Leo og så var jeg så også ude over det med dæk og slange (så det kan jeg stadig ikke).
Det var nok egentlig en fejl at vi valgte at følges for det medførte en del kommentarer.. til Leo.. og det startede fredag aften.
- gider du virkelig det..
- nå, I skal da rigtig hygge
- pas på du ikke slider bremseklodserne op
- tror du at du kan køre så langsomt ( sagt rigtig mange gange)
- så ofrede du dig lige…
osv
osv
osv
Efter som kommentar nr. 4 (som kom sidste gang da vi stod linet op til start) fik jeg et lettere kolerisk anfald, i et måske lidt højere tonefald end normalt og jeg må sige at min entusiasme og motivation kunne ligge et meget lille sted, så hermed tak til ”vennerne”.
MEN nu havde jeg jo betalt
og når jeg skulle betale 100 kr for en pølse ville jeg sgu også have den, så af sted vi kom og vejret var perfekt.
Vi befandt os i en gruppe på 10 – 12 personer. Bag os kørte en ung mand på en sort herre cykel med en lille pap kasse på bagagebæreren og jeg var lidt fascineret af den kasse.
Hvad mon der var i? Cykelgrej? Madpakke?
Jeg hælder egentlig mest til min egen teori om at han havde sin kanin med.
Af sted det gik i forholdsvis god ro og orden, dog uden Filur is på Ronæs camping men pyt. Der er så kønt derude på landet og luften er fyldt af forunderlige dufte.
Da vi nærmede os Wedellsborg erkendte jeg at jeg ikke duer til gruppe kørsel og så så man lige mig - jeg er så fuld af fart.
Leo hang på ;-)
… og vi piskede af sted, pulsen var vildt høj (min altså) og Leo mente at jeg vist ”trak vejret rigeligt”.
Fedt var det og nu havde jeg det meste af vejen for mig selv.
Vi nåede frem til depotet i Ejby hvor der var, hvad der var.
Har i ikke kaffe? Spurgte jeg så i al min enfoldighed. Næ, nej. Sligt bruges ikke af seriøse cykelryttere og så fik vi dét på plads… jeg fremlagde så idéen om, til næste år, at lave en lille bod med kaffe, bare sådan en lille én med kaffe og hjemmelavet æblekage, lun naturligvis, med en lille klat flødeskum til.
Boden skal hedde ”Dueslaget” eller ”Anne-maries SNAK bar”.
Der bliver afstemning om navnet til foråret.
Af sted igen, i fuld fart, over stok og sten og Båring bakke (føj for den lede), Båring sommerland og Egypten.
Pludselig kom de seje gutter fra 125 farende.
De blev så glade for at se Leo og mente at han kunne trække dem lidt.
Leo svarede mindre pænt at han havde nok at slæbe på… jeg synes bare at man ikke skal kaste med sten når man risikerer selv at få en kæp i hjulet, sådan apropos det der 24 timers løb der kun blev til 9½ time…
Vi nåede til Strib og strandvejen
som var fyldt med familier og cykler i alle variationer. Helt fantastisk med så mange mennesker.
Ind i mål til manuel tidtagning som blev udført og varetaget på yderst kompetent og tilfredsstillende vis. Mere eller mindre elegant afstigning af cyklen og så en tur på kultur øen hvor toilet kvaliteten en noget bedre end Godiks plastikbeholdere.
Den ristede pølse var fremragende
har sjældent smagt noget bedre og colaen faldt på et tørt sted.
Det var en fin tur og samtidig var det godt at den ikke var længere, de der bakker til sidst trækker altså tænder ud.
Jeg er fuldt ud tilfreds med resultatet (som kan ses i resultat listen) man skal nemlig ikke cykle for at behage andre, man skal gøre det fordi man har lyst.
Anne-Marie Maigaard
Til ovenstående beretning, har Leo knyttet følgende kommentar. Red.:
”Det vil måske være på sin plads med en kommentar eller to fra mig:
Folks kommentarer var forbavsende vedholdende både før og efter, så jeg forstår godt frustrationen hos fruen.
Måske var det lidt synd for ham der sagde det som 27 under up-liningen, der var jo akkumuleret en del irritation.
Anne-Maries udbrud før Wedellsborg overraskede både mig og gruppen, jeg kunne jo kun sige til dem, at jeg vist hellere måtte se at komme med.
Og så skal det da heller ikke udelades, at der ikke blev skubbet på en eneste gang.”
Leo
|